top of page

Kejserens kvad

 

Nu skal du høre et lille eventyr

Om en fornem og prægtig fyr

Han var kejser af drømmeland

I egne øjne verdens største mand

Han kom til verden på dramatisk vis

Med kejsersnit – naturligvis

Voksed op i sit høje hvide slot

Og blev rigets mægtigste drot

 

Men når han ser på himlens stjerner

Snilde fingres værk

Hører tikkende cikader

I aftenrøden kan han mærke

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

 

Som lille blev han blændet af et lys

der gav gåsehud og kuldegys

Hørte stemmen han kendte så godt

Fra dengang alting var så trygt og vådt

En varsom hånd aede hans bløde kind

Og lukked ham i kærligheden ind

Han mærked han var ikke alene her

Blev snart midtpunkt for alle og enhver

 

Men når han ser på himlens stjerner

Snilde fingres værk

Hører tikkende cikader

I aftenrøden kan han mærke

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

 

Og så en skønne dag blev det hans tur

besteg tronen klædt i purpur

Enehersker af drømmeland

Han ville blive verdens største mand

Han indtog riger, bygged fæstningsværk

Ville bevise at han var stærk

Men da braged kulisserne ned

Drømmen brast i al evighed

 

Men når han ser på himlens stjerner

Snilde fingres værk

Hører tikkende cikader

I aftenrøden kan han mærke

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

 

Men eventyret er ikke nødvendigvis slut

Selv om illusionen blev brudt

Tænk bare på Edward som kvittede sin krone

Valgte kærligheden og fik sig en kone

For dig og mig kunne det også ske

At vi fik blik for det man ikke kan se

Hvad er du sat i denne verden for

Hvor er du når til enden vi når

 

Men når du ser på himlens stjerner

Snilde fingres værk

Hører tikkende cikader

I aftenrøden kan du mærke

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

Et pust fra evighedens himmelkor

Der er mer end magt og pragt på denne jord

bottom of page